Mad der gør din hud smuk

Vi taler tit om cremer og behandlinger som kan give en flot hud. Vi har tidligere talt om hvad man IKKE skal spise, men her er hvad din hud vil ELSKE at du spiste.

 

1) ARONIABÆR

Aroniabær er det bær, som indeholder alderflest antioxidanter, flere end både acai- og blåbær. Dette superbær nedsætter inflammation i huden, forebygger rynker og selv akne kan minimeres. Aroniabær minder meget om blåbær, bare lidt mere faste.

Køb dem frosne og blend dem i en smoothie eller anvend dem i kager. Din hud vil elske dig for det. Især hvis det er en fedtfattig kage du putter dem i 

 

2) HAVTORN

Gennem de sidste 5 år har havtorn indtaget pladsen på de mange københavnske Michelin restauranter. Ikke nok med at de smager godt –  din hud vil også sætte stor pris på havtorns enestående måde at binde fugt i huden. Havtorn virker endvidere ved at styrke hår og negle. Hvis ikke du har nem adgang til havtorn, så findes de også i tabletform.

 

3) MANDLER

Det kommer nok ikke bag på nogen, at et dagligt indtag af mandler er godt for din krop. Men mandler er især godt for huden, idet mandler indeholder flavonoider og høje doser af E-vitamin, der kan hjælpe med at afværge skadelige frie radikaler og endda oxidative skader forårsaget af rygning.

 

4) OLIVENOLIE

I 2012 undersøgte man 1264 kvinder i forhold til deres indtag af olivenolie. Dem der indtog over 2 teskefulde om dagen havde 31% færre tegn på aldring af huden sammenlignet med dem der indtog mindre end 1 teskefuld om dagen!!!!

Olivenolie slår ALLE andre olier, der er blevet testet herunder solsikke- og  peanutolie!

Hvorfor? Omkring 75 % af fedtet i olivenolie er monoumættede fedtsyrer, som spiller en vigtig anti-aging rolle. Olivenolie indeholder antioxidanter som polyfenoler hvilket neutraliserer de skadelige frie radikaler.

 

5) TOMATER

I et britisk studie fra 2008, fandt man ud af, at folk der har spist 5 spiseskefulde tomatkoncentrat om dagen sammen med 1 skefuld olivenolie i 12 uger, var 33% bedre beskyttet mod solen og forbrændinger sammenlignet med dem der ikke gjorde!!! Dette skyldes antioxidanten lycopene der virker som hudens egen antioxidant.

Tomatkoncentrat er dog ikke en undskyldning for ikke at bruge solcreme!

6) GRØNKÅL

Ifølge Clinical Dermatology, så er grønkål en af de bedste kilder til lutein og zeazanthin, hvilket er stoffer som neutraliserer frie radikaler der er forsaget af UV lys. Endda selv de bølgelænder der IKKE bliver opfanget af solcremen og som går ned i din hud.

Derudover giver blot en kop grønkål dig 134% og 133% af dit daglige indtag af hudopstrammende vitamin C og A!

7) KØD FRA GRÆSSENDE KØER

Der har været meget tale om kød og om hvorvidt det er sundt for mennesker. Men kød har nogle gode egenskaber for huden. Dels indeholder kød en hel del omega-3 og omega-6 fedtsyre (nedsætter inflammationen), men det indeholder også utrolig meget protein! Protein er forudsætningen for at danne kollagen og elastin, som er bindevævet i huden, som gør at huden blive mindre rynket.

8) ROSMARIN

Et studie fra International Journal og Epidemiology viser, at et regelmæssigt indtag af 4 eller flere urter nedsætter risikoen for modermærkekræft med 60%!!!

Urter er spækket med antioxidater der neutralisere solens skadelige stråler inden den ødelægger huden!